På denne side kan du læse om min vej ind i hesteverdenen. Øverst finder du en oversigt over mine uddannelser og kurser, som har givet mig en solid faglig ballast. Længere nede kan du dykke ned i min personlige og erhvervsmæssige baggrund med heste – min erfaring, de værdier jeg arbejder ud fra, og hvad der driver min passion for at arbejde med heste.

Uddannelser


Dyrlægeeksamineret hestemassør

Uddannelsessted: Mysir Osteopati og Fysioterapi / Hesteakademiet v. Gitte Søby

Dimitteret: 01.08.2024

Adfærdstræner og underviser

Uddannelsessted: Adfærdscenter v/ Camilla Stormont

Dimitteret: 12.01.2025

(Under uddannelse) Hovtrimmer og paddock paradise rådgiver

Uddannelsessted: Paddockparadise.dk

Uddannelse påbegyndt: 01.10.2023

Kurser


  • Kinesiotaping til heste
    Center for dyreterapi

  • Whole horse dissection course
    Ivana Ruddock-Lange

  • Neuroscience
    Julie Keller

 

  • Equine electrotherapy
    Equi-tech

  • Springdommer - D
    Dansk Rideforbund

  • Flokadfærd
    Helle Knudsen

Min personlige og erhvervsmæssige baggrund med heste


Jeg kommer fra en hestefamilie og har haft heste i mit liv, så længe jeg kan huske. Jeg har redet både spring og dressur og har tidligere været konkurrencerytter i begge discipliner. Min største interesse har dog altid været den relation, jeg byggede med hesten, og jeg har primært fokuseret på korrekt bevægelse og trivsel i grundridningen.

Jeg har stor erhvervserfaring med heste og har arbejdet som staldansvarlig og rideskoleansvarlig på ridecentre, i salgsstalde og som rideunderviser. Siden 2014 har jeg undervist ryttere på alle niveauer i både spring og dressur – fra nybegyndere til konkurrence- og hobbyryttere. 

I min egen ridning og som underviser stødte jeg ofte på udfordringer med hestene, hvor jeg brugte meget energi på at afklare, om problemerne skyldtes træning eller fysiske problemer i hestens krop. Jeg er nemlig af den overbevisning, at man ikke bør træne en hest til en opgave, som den har svært ved, hvis det skyldes en fysisk smerte eller ubehag. 

Denne tilgang fik mig til at uddanne mig indenfor både adfærdstræning, hovpleje, miljøberigelse og behandling af heste, så jeg bedre kunne afdække, om en problematik stammer fra indlæringsproblematikker eller fra en fysisk årsag. Det er netop her, jeg har fundet min passion, og jeg er meget glad for den kombination af uddannelser og viden, som giver mig mulighed for både at undervise, adfærdstræne og behandle heste med en holistisk tilgang.

Jeg går til mit fag med ydmyghed og anerkender, at der altid er mere at lære. Jeg bestræber mig hele tiden på at blive bedre og udvide min viden. Jeg er åben overfor andre fagpersoner og ser stor værdi i at samarbejde og spare med dem, når det er muligt. Derfor deltager jeg jævnligt i samlinger og netværk, hvor jeg kan udveksle erfaringer med mine kollegaer, som arbejder indenfor samme felt. Jeg ser mine kollegaer som samarbejdspartnere fremfor konkurrenter, da vi alle arbejder mod det samme mål – at hjælpe hestene bedst muligt. Derudover deltager jeg løbende i relevante kurser og efteruddannelser for at sikre, at jeg altid kan tilbyde den nyeste og mest kvalificerede rådgivning, behandling, træning og undervisning.

Adresse

Ungstrupvej 6
8620 Kjellerup

Telefon

Følg med