Velkommen til

Jeg tilbyder manuel terapi til heste, adfærdstræning og undervisning med fokus på at øge hestens livskvalitet fysisk og mentalt. Jeg arbejder ud fra et holistisk syn på hesten med stor fokus på dens miljø og dens naturlige behov.
Med en tværfaglig uddannelsesmæssig baggrund og som erfaren hesteejer forstår jeg, hvor komplekse heste er – og hvor vigtigt det er at finde roden til deres udfordringer. Jeg kan hjælpe med at afdække, om udfordringerne skyldes fysiske begrænsninger, adfærd eller noget i miljøet.
Jeg hjælper både med at løse aktuelle udfordringer og med at optimere for dig, der allerede har et solidt fundament. Sammen kan vi forbedre hestens sundhed og miljø, finjustere træningsteknikker og arbejde målrettet med forebyggelse – alt sammen med fokus på at øge din hests livskvalitet.

Mine kerneværdier
- Hestens trivsel i fokus
Din hests trivsel er min førsteprioritet – hver gang. Jeg brænder for at give hesteejere værktøjerne til at skabe et sundt og meningsfuldt liv for deres hest. - Faglig udvikling og kvalitet
Med en solid uddannelsesmæssig baggrund og en vedvarende indsats for at følge den nyeste evidensbaserede viden, sikrer jeg rådgivning, behandling og træning af højeste kvalitet. 'Elite' i mit firmanavn afspejler min dedikation til faglig udvikling. - Holistisk tilgang
Jeg ser på hele billedet – fra hestens fysiske tilstand til adfærd til miljø – for at finde den bedste løsning. Jeg bestræber mig altid på at undgå symptombehandling og fokuserer i stedet på at finde frem til kerneproblematikken, så både hest og ejer får langsigtede løsninger. - Engagement, empati og samarbejde
Jeg brænder for at hjælpe både heste og deres ejere og møder hver situation med åbenhed, ærlighed og forståelse. Derudover værdsætter jeg tværfagligt samarbejde og møder andre fagfolk med nysgerrighed og respekt – for hestens bedste.

Adresse
Ungstrupvej 6
8620 Kjellerup
Følg med